LifePartners A/S ønsker alle samarbejdspartnere, venner af huset og familie en rigtig glædelig jul og godt nytår.

På slutning af året er det også tid til at gøre en status og 2021 har haft både ups and downs! Corona har selvfølgelig fyldt for os alle og især for alle jer i driften, som hver dag skal kæmpe med Corona og håndtere den.
En lille solstrålehistorie er dog, at vi d. 21.12. var hos en af vores samarbejdspartnere, hvor vi i samarbejde fandt og klargjorde ca. 40 nye borgere til at modtage Life-Manager Skærmbesøg. Det kommer helt sikkert til at betyde mere pleje til tiden, fokus på rehabilitering, mere frihed til borgerne, men samtidig også give dem mulighed for at have kontakt til deres pårørende her i højtiden og sidst men ikke mindst tiltrængte frigjorte ressourcer til hjemmeplejens medarbejdere, som kan kanaliseres derhen, hvor deres kræfter og faglighed giver størst mening og værdi.

LifePartners går også en helt enormt spændende fremtid i møde.

I 2021 har vi kunnet byde velkommen til flere nye kommuner samt nye stærke og ambitiøse investorer og bestyrelsesmedlemmer. I samarbejde tager vi LifePartners ”to the next level”.

Vi har allerede haft de første og indledende møder med flere kommuner, som har taget virkelig godt imod vores kommende strategi om en samlet e-Care platform med fokus på borgere i eget hjem. Der er allerede flere møder i kalenderen for 2022, og vi glæder os meget til at præsentere og have nogle spændende dialoger og workshops, så vi kan komme endnu tættere på, hvad fremtidens e-Care platform helt præcist skal indeholde. Vi kommer også med information løbende i 2022, men I er selvfølgelig også meget velkommen til at kontakte os, hvis I ikke kan vente eller ønsker at høre mere om e-Care platformen. Sammen kan vi gøre mere for flere!

Første skridt på rejsen er udviklingen af Life-Manager 2.X. Første release i 2.X serien sker allerede i Q1 22. Her vil I se et helt nyt design samt nye funktioner. Løbende i 2022 vil hele Life-Manager blive en del af 2.X. Vi glæder os rigtigt meget til at vise og dele den med jer.

Vi udvider og forstærker også holdet fra januar i 2022, hvor Martin Andersen tiltræder som vores nye CTPO. Velkommen Martin! Vi glæder os til at få dig med på holdet og i LifePartners familien.

Hele teamet i LifePartners vil gerne takke for alt i 2021, ønsker jer alle og jeres kære en rigtig glædelig jul samt et godt og lykkebringende nytår.

Vi ses til en kanonspændende 2022.

På vegne af Team LifePartners

CEO Bo H. Iversen

LifePartners julehilsen